JodKaa (Jonas Kristensen) er DJ og musikproducer i en alder af 21 år. Jonas begyndte at producere musik og lyd engang tilbage i 2013, og har siden beskæftiget sig med produktion af diverse artister og genre. Nogle år før musikproduktionen begyndte, beskæftigede Jonas sig med at lære dj-pulten at kende og har spillet et utal af numre på soveværelset. Dog har han kunne tage sin dj-karriere videre siden sommeren 2018, hvor han blev ansat i NIMA EVENT som disc-jockey.
Siden efteråret 2019 har Jonas samarbejdet med artister som:
Chris Noir, Donn TJ, REBELS, Thomas Kjærran og Gunzz.
Du som lytter kan hurtigt finde ud af hvilke udgivelser Jonas står bag, da alle produktioner hvor han ikke selv står som afsender, starter nummeret med hans producertag “JodKaa han er manden bag!”.
Udover at være producer for førnævnte artister, udgiver Jonas musik under sit alias JodKaa - som udspringer af hans kælenavn JK (eller Jay Kay) fra folkeskolen og gymnasiet. Musikken udgivet under JodKaa er typisk elektronisk og klub orienteret.